Om bloggen

Velkommen til Sparvinduers blog

Vi får hver dag mange henvendelser fra kunder med forskellige spørgsmål omhandlende vinduer og døre. Spørgsmålene koncentrerer sig naturligvis om vores produkter, men vi får også rigtig mange spørgsmål, som er mere generelle inden for dette emne.

En del af de spørgsmål, vi ofte får, når vi taler med kunderne omhandler bl.a. hvilket materiale skal jeg vælge til mine nye vinduer? Hvilket design vil passe godt til mit hus, og hvordan måler jeg op? Vi kan selvfølgelig ikke vælge for kunden, men vi kan guide kunden til at tage det valg, som den enkelte vil få mest glæde af.

Hvorfor skal du læse med?

Du skal læse med, hvis du har interesse inden for boligændring, design, er gør det selv interesseret eller ”bare” gerne vil vide mere om vinduer og døre.

Her på bloggen får du nyttig produktviden, f.eks. kan du lære mere omkring de forskellige typer af vinduer og døre, hvis du står som førstegangskøber og ikke aner, hvad du skal vælge.

Samtidigt vil vi forsøge at opklare og afmystificere nogle af alle de fagudtryk, der findes i dør og vinduesbranchen. Derudover vil du bl.a. få forskellige tips og tricks omkring, hvordan du bedst kan vedligeholde dine vinduer og døre.

Kort sagt, ønsker vi med denne blog dele ud af vores viden inden for området og med tiden håber vi, at du herinde vil kunne finde svar på de fleste af de spørgsmål, du måtte have omkring vinduer og døre.

Og skulle du have et særligt område, du gerne vil have belyst, så skriv endelig til os, så kan det jo være, vi kan lave en artikel om emnet næste gang, der skal nyt på bloggen.

Hvis du vil være sikker på ikke at glip af noget, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her på siden eller følge os på facebook, så får du automatisk besked, når der kommer nye indlæg på bloggen.

God læselyst!