Vi oplever udfordringer med betalingskort, vi arbejder på at få det løst hurtigst muligt. Venligst ring til os eller send en mail, hvis du fortsat oplever udfordringer.
 

Sparvinduers sponsorater

Vi har gennem tiden støttet mange gode initiativer og foreninger.

Vi ville ønske, vi havde uanede midler og kunne støtte flere af de mange gode henvendelser, vi får hvert år med ønske om et sponsorat.

Det er naturligvis ikke muligt at kunne støtte alle, derfor udvælger vi som regel nogle hjertesager om året og fokuserer vores indsats på disse projekter.

Vi vælger ud fra, hvor vi mener at midlerne ville kunne gøre størst gavn, eller en sag som vi har en særlig eller speciel tilknytning til her i virksomheden.

Sparvinduer støtter op om julemærkehjemmene, fordi ingen børn skal stå uden for fællesskabet!

Julemærkehjemmene skaber en tryg hverdag for børnene, som fremmer deres fysiske og mentale sundhed, og giver børnene en oplevelse af glæde og værdighed.

Det er med stor glæde, vi som virksomhed kan støtte op om den store forskel Julemærkehjemmene gør for børnene. Sammen kan vi gøre en forskel for udsatte børn i Danmark.

Støt Brysterne

Hvert år rammes ca. 4.700 personer af brystkræft. Det er ganske enkelt alt for mange! For ingen bryster fortjener at have kræft. Til Lyserød Lørdag 2023 donerede Sparvinduer 10 kr. kr. pr. ordre.

Med jeres hjælp fik vi samlet 15.000 kr. ind til Støt Brysterne! Faktisk har vi de seneste år i fællesskab med jer, doneret hele 90.000 kr. til forskning mod brystkræft. Dét er vi virkelig stolte af som virksomhed, mange tak for hjælpen.

Her hos Sparvinduer støtter vi Danmarks indsamlingen 2021!

Vi kombinerer luft, motion og aktivitet med indsamlingen, og for hver kilometer vores medarbejdere enten går, løber eller cykler sender vi 20, 10 eller 5 kr./kilometer afsted til Danmarks Indsamlingen 2021. Dertil donerer vi 5 kr. pr. ordre vi modtager i løbet af ugen (d. 1.-5. feb. 2021). Vi glæder os til at se hvor meget vi sammen, og med jeres hjælp, kan sende afsted til indsamlingen!

Sparvinduer støtter op i kampen om at knække cancer

Kræft rammer hver tredje dansker og gør alle andre til pårørende. Vi kommer alle – på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt i vores eget liv – i berøring med kræft. En sygdom, der hver dag koster 42 danskere livet.

I dag lever ca. 284.971 danskere med en kræftdiagnose. Den gode nyhed er, at flertallet overlever kræften. Men vi vil gerne sætte barren lidt højere. Færre skal få kræft, og flere skal overleve.

En fælles indsats for at knække cancer

Sammen med TV2 og resten af Danmark støtter vi op i kampen mod kræft.

Lykkeliga

En helt anden liga! LykkeLiga er et positivt nationalt fællesskab for børn med udviklingshandicaps og deres familier. Sparvinduer havde i efteråret 2019 fornøjelsen af at overrække en gavecheck på 12.000 kr. til det lokale Lykkeligahold i Langeskov De Glade Unger. Pengene skulle bruges til nyt træningstøj, tøjet er allerede taget i brug, og det er i den grad godkendt.

Tak til ildsjæle for et fantastisk initiativ som Lykkeliga, det er en fornøjelse at støtte op omkring!