Ovenlysvinduer – værd at vide

Savner du mere dagslys? Læs her, hvordan et ovenlysvindue (fra Skylite) kan give dine rum nyt liv.

Skylite ovenlysvinduer

Uanset om du bor i et ét- eller toplans hus, vil tagvinduer, også kaldet ovenlysvinduer, være med til at skabe lys og luft til din bolig. Vil du vide mere om ovenlysvinduer? Læs videre herunder og få mere at vide om de forskellige løsninger der findes, hvordan er det nu lige med montering osv. 

Er der forskel på ovenlysvinduer og tagvinduer? 

Tagvinduer og ovenlysvinduer forbindes af gode grunde, af mange som det samme produkt – men der er faktisk forskel. I daglig tale vil både et ovenlysvindue og et tagvindue som oftest blive opfattet som et vindue, der er placeret i tagryggen. Men et ovenlysvindue er faktisk et vindue, der er placeret på et fladt tag. Vinduet kan have form som en bobbel eller være fladt, som vi kender det fra almindelige vinduer.

Da de fleste husker ovenlysvinduer og tagvinduer som et identisk produkt, skelner vi heller ikke mellem disse her.

Hvor og hvornår anvendes et ovenlysvindue/tagvindue?

Dagslyset har ofte svært ved at komme ind i dybe rum med lav loftshøjde. Her kan et tagvindue hjælpe med at give mere lys, luft og rummelighed. Med et tagvindue får din bolig nyt liv, da du får mere dagslys ind, så man får fornemmelsen af et større og mere levende rum.

Tagvinduer anvendes ofte ved renoveringsprojekter i ældre huse, hvor 1. Salen inddrages og ombygges til beboelse. Gavlvinduerne giver sjældent lys nok til hele 1. salen og derfor kan ovenlysvinduer her være en rigtig god løsning. Det er dog altid muligt at etablere tagvinduer i dit nuværende tag, da tagvinduer kan isættes uanset, hvilken tagkonstruktion eller tagbelægning huset har. 

Derudover kan tagvinduer have et arkitektonisk formål i forbindelse med renoveringer eller nybyggeri, da de nye lyskilder kan ændre husets udseende markant, både indvendigt og udvendigt. F.eks. ses ovenlysvinduer ofte i nybyggerier med højt til loftet, hvor de skaber en smuk lyskilde i køkkenalrummet, soveværelset eller badeværelset.

Ovenlysvinduer i nybyggeri og renovering

Uanset om du skal renovere eller bygge nyt, vil ovenlysvinduer være med til at give din bolig mere liv og lys. Herunder kan du finde inspiration til forskellige løsninger, hvor ovenlysvinduer med fordel kan anvendes – uanset om du skal bygge nyt eller renovere.

Renovering:

Ved renovering af et ældre hus, kan det være en god ide at montere ovenlysvinduer for at lysne rummene under tagryggen op. Har dit hus allerede etableret kvist, men synes du stadig ikke, du får nok dagslys ind gennem vinduerne, kan ovenlysvinduer være den perfekte løsning for at få mere dagslys ind i rummene. For mange kviste på tagryggen kan syne tyngende, hvorimod et ovenlysvindue vil blende ind i tagryggen imens der stadig gives mere lys i rummene.

Nybyggeri:

Skal du bygge nyt, og ønsker så meget dagslys som muligt? I mange nybyggerier monteres ovenlysvinduer f.eks. i køkkenet, stuen eller soveværelset, for at skabe dagslys i de rum, der ligger inderst i huset. Forestil dig f.eks. at have følelsen af, at lave mad under åben himmel, eller skab ekstra dagslys bagerst i den store stue – mulighederne er mange.

Skylite ovenlysvinduer

Som noget helt nyt, kan du nu også finde dine nye tagvinduer, Skylite, som en fast del af vores lagersortiment. Skylite er energirigtige tagvinduer med superlavenergiruder. Skylite er fremstillet i knastfrit fyrretræ, er CE mærket og har samtidig op til 12 års garanti.

Udover at være moderne og energirigtige vinduer, er der også tænkt på funktionerne i Skylite serien. F.eks. er grebet placeret på underrammen af vinduet, for ekstra nem betjening for alle i husstanden. Som noget ekstra, har du mulighed for at tilkøbe mørklægningsgardiner for optimal varme og solafskærmning. 

Du har måske en forestilling om, at det er svært at montere ovenlysvinduer, fordi placeringen på taget kan give en lille udfordring ift. mobilisering. Men fortvivl ej! Det er muligt at montere dine nye ovenlysvinduer selv. Der medfølger en brugervenlig monteringsguide til alle dine ovenlysvinduer, og ruden klikkes nemt på karmen. Du finder samtidig en monteringsvideo lige her, hvor alle steps i monteringsguiden gennemgås. Har du alligevel ikke mod på at montere dit nye ovenlysvindue, kan det dog også nemt klares af en professionel. 

Det er gjort nemt at vælge inddækning til hhv. profileret og uprofileret tag. Vælger du et isoleringssæt, gør du montering af dit nye ovenlysvindue meget lettere, da alle dele passer sammen og vil komme som et nemt montagekit.

Vippe eller topstyret ovenlysvindue?

Du har to muligheder, når du skal vælge dit nye ovenlysvindue – skal det være med vippefunktion eller som topstyret?

Vores ovenlysvindue med vippefunktion er et meget fleksibelt vindue, der kan monteres i alle taghældninger fra 15-90 grader og vil derfor kunne passe ind i stort set alle tagrygge, profilerede eller uprofilerede.

Vælger du det topstyrede ovenlysvindue, vil du montere et redningsgodkendt ovenlysvindue – vær dog opmærksom på, at det topstyrede ovenlysvindue kan monteres i taghældninger fra 20-55 grader – i både profilerede og uprofilerede tagmaterialer.

Så uanset om du skal renovere eller bygge nyt, vil ovenlysvinduer altid være en rigtig god måde at skabe mere dagslys, og få større og mere levende rum på. 

Få råd til forandring

Support


Du får selvfølgelig hjælp både før, under og efter dit køb.
Telefon, Email eller chat.

Kontakt os her →

 

Showroom


Besøg os og bliv inspireret i et af vores landsdækkende showrooms.

Find showroom her →

 

Gratis rådgivning


Nogle kan selv, mens andre gerne vil have hjælp, det kræver gode rådgivere og det har vi.


Book er møde her →