Topsving vinduer – hvad er det?
Det er et super praktisk vindue, som egner sig godt til især 1. sal eller højere, hvor det er svært at tilgå vinduet på udvendig side. Vinduet kan vendes 180 grader, og dermed kan den udvendige side af vinduet drejes ind så det er tilgængeligt fra boligen. På den måde kan det lade sig gøre at vaske vinduet, vedligeholde det, og smøre væsentlige dele nemt og enkelt uden brug af stige eller stillads.
Vinduet er superlet at betjene, og det populære Spilka Opus beslag giver vinduet høj kvalitet og lang levetid. Topsving vinduer leveres i både træ, træ/alu og PVC, og i mange forskellige størrelser.
Hvad er et Spilka Opus vinduesbeslag?
Spilka beslaget blev opfundet i 1959, og siden lanceringen i 1960, har det været blandt de mest populære beslag til produktion af topsving vinduer. Beslaget er altafgørende for at vinduet kan vendes 180 grader, og opnår de mange gode fordele herved.