Runde vinduer

Runde vinduer er, som ordet antyder, runde. De kan bruges som en charmerende afveksling fra almindelige firkantede vinduer, og til at skabe et smukt lysindfald i din bolig.

Hvad er runde vinduer?

Runde vinduer vælges særligt for deres karakteristiske runde form, der tilføjer et visuelt interessant element til boligen. Samtidig kan de pga. deres form placeres steder, hvor det er svært at placere traditionelle vinduer. Her på siden har vi både runde vinduer, og sidehængte vinduer med halvrunde vinduer/halcirkler ovenpå.

Hos os kan du få de runde vinduer og halvrunde vinduer som enten sidehængte vinduer eller fastkarmsvinduer. At vinduet er sidehængt betyder, at det er hængslet i enten venstre eller højre side, og åbner ved at svinge udad. Fastkarmsvinduer sidder derimod fast i karmen, og kan slet ikke åbnes. Når du skal afgøre, hvilken af disse du vil have, skal du altså afgøre, om du har brug for flere oplukkelige vinduer i din bolig, eller om du blot vil øge den mængde lys du får ind i dit hjem.

Vores runde vinduer er fastkarmsvinduer, og vores halvrunde vinduer fås både som fastkarmsvinduer og som sidehængte vinduer.

 

rundt vinduerundt vindue
  • Hvor bruges runde vinduer?

    Runde vinduer findes særligt på gavlen eller kvisten af ældre boliger, såsom murermestervillaer. Derfor købes de ofte af folk, der er ved at renovere deres bolig, og som ønsker at bevare det originale udtryk, samtidig med, at de ønsker at skifte gamle vinduer ud med vinduer med energiglas.

    Er du interesseret i at lære om energiruder, energivinduer og energimærkninger, kan du læse mere her: Energivinduer

    Men det betyder ikke, at vinduerne udelukkende bruges på boliger i ældre byggestil. Faktisk kan du bruge dem på lige den boligtype du vil, og lige hvor du vil i boligen. På nybyggeri ses bl.a. eksempler på, at man har gjort diameteren på det runde vindue noget større, end når det sidder på gavlen af ældre muremestervillaer. På den måde, får man godt udsyn og en god forbindelse til de udendørs omgivelser. Samtidig passer vinduets runde og organiske form godt sammen med naturen udenfor.

    Du har mange muligheder med et rundt vindue. Alt afhængigt af størrelsen og placeringen af dit runde vindue, kan du få forskellige udtryk på din bolig. Følg din fornemmelse, og brug det på lige den måde, der passer dig og din bolig - uanset om det er traditionelt eller moderne.

  • Kan jeg bruge skråvinduer som et alternativ til runde vinduer?

    Et andet alternativ til de firkantede vinduer, buede vinduer og runde vinduer er skråvinduer. Ligesom et rundt vindue, kan et skråvindue med sin anderledes form, tilbyde et visuelt interessant element til din bolig. De bruges ofte på samme steder, som de runde vinduer - på gavlen og kvisten. Skråvinduer har den fordel, at de kan flugte med tagets hældning. Dette gør dem særligt brugbare i boliger, hvor man laver loft til kip, og vil have mest muligt lysindfald.

    Men hvor det er muligt at få de runde vinduer, som både fastkarms- og sidehængte vinduer, kan skråvinduerne dog kun fås som fastkarmsvinduer. Hvis du beslutter dig for et skråvindue, skal du derfor være sikker på, at du ikke skal bruge et vindue, der kan give ventilation. Ellers kan du med fordel kombinere det med nogle af vores andre oplukkelige vinduer.