Tophængte vinduer

Tid til nye vinduer? Tophængte vinduer findes i mange variationer og flere forskellige steder i huset. Ofte ses de dog anvendt på bl.a. badeværelset og i kælderen.

Simple tophængte vinduer - Tilpasset dine mål og behov

Hvad er et tophængt vindue?

Som navnet antyder, er tophængte vinduer monteret øverst, og åbnes ved vinduets nederste del. Der er flere vinduestyper der åbnes på denne måde, bl.a. topstyrede vinduer og vendevinduer. Et tophængt vindue adskiller sig dog en smule fra de to andre vinduestyper:

  • Vinduet er monteret med hængsler. Der er på vores vinduer lavet en udfræsning i hvert øverste hjørne i karmen, så disse hængsler kan monteres stilrent.

  • Til designet hører to stk. anverfer, én på hver side. Disse giver en tæt lukning af elementet.

  • Vinduet er også monteret med en udskydelig stang forneden, der vil have enten to og tre huller afhængigt af elementets højde- og breddemål. Er vinduet under 763 mm i bredden har stangen to huller, mens et på 764 mm eller over har tre.

  • Selve vinduets ramme kan åbne op mod 90 grader, hvis nødvendigt, men kan dog ikke holdes åbent yderligere end udskyderstangens yderste hul.

Denne vinduestype er i høj grad anvendt hvor der skal være mulighed for udluftning, men eventuelt ikke kræver daglige udluftninger. Dette kunne for eksempel være som kældervindue, hvor den er et populært valg. Vinduer af denne model findes ofte i ældre huse, men bliver stadig anvendt i dag, da de er lette at betjene, og ofte koster mindre end fx topstyrede vinduer.

tophængt vinduetophængt vindue
topstyret vinduetopstyret vindue

Hvad er et topstyret vindue og et vendevindue?

Som tidligere nævnt er alle disse vinduer i samme kategori. Nemlig at de alle kan åbnes forneden, og har hængsler eller beslag monteret i toppen. Der er dog visse forskelle, og det er værd at kende til disse inden du begynder dit projekt med at købe vinduer.

Topstyret vindue

Det topstyrede vindue er den mere moderne udgave af vinduet beskrevet foroven. Essentielt fungerer de to typer vinduer ens. Visse forskelle er dog værd at nævne.

  • Det topstyrede vindue er monteret med glidebeslag, ikke hængsler. Dvs. at vinduets ramme glider ned ovenfra når vinduet åbnes. Det er disse beslag der er den afgørende forskel mellem de to typer vinduer.

  • På dette beslag findes en skrue, hvor friktionen kan spændes eller løsnes ved trinløs betjening. Dette gør at vinduet kan holdes åbent i en given position, hvilket gør vinduet attraktivt i alle rum.

  • Tilkøber du for et mindre tillæg redningsåbning til dit topstyrede vindue, vil du kunne åbne vinduet op til 90 grader.

Vendevindue

Vendevinduet, også kendt under navnet vendbare vinduer, åbnes på samme måde som de to andre topstyrede vinduer. Funktionsmæssigt adskiller dette vindue sig dog synligt, og har mange anvendelsesmuligheder.

  • Dette vindue har hverken hængsler eller glidebeslag, men snarere vendebeslag. Vinduet kan åbnes 180 grader. Særligt i etageejendomme er denne funktion eftertragtet, da dette gør det muligt at vaske den udvendige del af vinduet indefra.

  • Vinduet kommer med en sikring i starten af åbningen på 10 cm (og en sikring til når vinduet er vendt om) så det ikke smækker i.

  • Vinduet er udstyret med et stilrent paskvilgreb der er let at betjene, og et justerbart-slutblik som kan sættes i ventilationstilstand.

vendevinduevendevindue