Den stående fløj på en dobbeltdør åbnes indefra med en skudrigel i top og bund. Åbn først den gående fløj, løft op i palen på hver skudrigel, og sving fløjen ind. Skudriglen kan ikke nås, før den gående fløj står åben.
En dobbeltdør har to dørfløje i én karm, og de har hver sin rolle. Gangfløjen er den, der har grebet og låsen, og den bruger du til daglig. Den stående fløj står fast og åbnes kun, når der skal noget stort ind eller ud.
Den stående fløj har ikke noget greb. I stedet holdes den på plads af to skudrigler, én i toppen og én i bunden, som griber op i overkarmen og ned i bundstykket. Når de står ude, fungerer fløjen i praksis som en del af karmen.
Skudriglerne sidder i falsen på den fløj, der åbnes sidst, altså på den kant der vender ind mod gangfløjen. Det er derfor, de ikke er til at finde: de er skjult bag gangfløjen, så længe døren er lukket.
Trin ét er det, folk springer over, og det er også det, der gør resten umuligt. Skudriglen kan kun betjenes, når den gående ramme er åben, fordi palen ligger i falsen bag den. Udefra findes der ingen adgang til den overhovedet.
Palen er en lille håndtag på selve riglen, og den skal løftes, ikke trækkes. Løft op i den, og riglen følger med ud af sit blik. Forneden er bevægelsen den samme, selvom riglen dér kører nedad når den står i.
Begge rigler skal ud, før fløjen kan svinge. Bliver den ene siddende, binder fløjen i den ende, og prøver du at tvinge den, bøjer du enten riglen eller blikket, den griber i. Fløjen skal kunne følge med let, når du trækker i den.
Luk den stående fløj først. Skyd begge rigler på plads, mens fløjen holdes ind mod karmen, og kontrollér at de går helt i bund. En rigel, der kun er halvt inde, holder fløjen løst og giver bevægelse i hele døren.
Luk derefter gangfløjen. På en facadedør aktiveres øverste og nederste lukkepunkt ved at løfte grebet opad, før du låser. Gør du ikke det, er døren kun lukket i midten, og det er den hyppigste grund til, at en dør trækker foroven og forneden.
Rækkefølgen ved lukning er den, folk tager fejl af. Gangfløjen har en anslagsliste, der dækker samlingen i midten, og den ligger hen over den stående fløj. Lukker du gangfløjen først, kan den stående fløj ikke komme helt i bagefter, uanset hvor hårdt du presser. Samme forhold er grunden til, at dørlukkere på dobbeltdøre altid er indstillet til at lukke den stående fløj først.
Tjek til sidst, at døren slutter samtidig foroven og forneden. Gør den ikke det, er det ikke betjeningen, men en justering af karmen i låsesiden, og så er den stående fløj typisk ikke problemet.
Fordi skudriglerne kun betjenes indefra, og det er en sikkerhedsfunktion frem for en mangel. Den stående fløj har hverken greb, cylinder eller nøglehul på ydersiden, og dermed har den heller ingen angrebsflade.
Konstruktionen betyder også, at låsepunkterne på den stående fløj går op i overkarmen og ned i bundstykket frem for ind i en modstående fløj. En dobbeltdør låser derfor i fire retninger når den er lukket rigtigt: midten, toppen, bunden og låsesiden.
Skal begge fløje kunne låses hver for sig, er det et tilvalg, der skal med fra produktionen. Det kan ikke eftermonteres meningsfuldt på en fløj, der er bygget uden låsekasse.
Tjek først, at begge rigler er helt ude. Det er langt den hyppigste årsag, og den føles præcis som om fløjen sidder fast i træet. Kig på både top og bund, ikke kun den ende der driller.
Er riglerne ude, og fløjen stadig binder, så kig på bundstykket. Skidt og småsten i rigelblikket i bunden forhindrer riglen i at gå helt ned og kan også løfte fløjen en anelse. Blikket renses lettest med en støvsuger og en træpind.
Binder fløjen kun om vinteren, er det træet, der arbejder med fugten, og så er det en justering frem for en skade. Har døren også sat sig, skal den ses efter.
En indadgående dobbeltdør kan ikke regnes for helt tæt mod vejr og vind. Samlingen i midten mellem to fløje har flere overgange end en enkelt dør, og på en indadgående dør presser vinden fløjene væk fra karmen frem for ind mod den.
Det samme gælder dobbeltdøre på særligt udsatte placeringer, for eksempel på første sal eller derover mod en fransk altan. Højden og det frie vindfang gør forskellen mærkbar, selvom døren er korrekt monteret og justeret.
Udadgående fløje håndterer det bedre, fordi vindtrykket presser fløjene ind mod karmen og tætningen. Det er værd at vide, inden man vælger åbningsretning, og det er en af de få beslutninger, der ikke kan ændres bagefter.
Mærker du træk ved en dobbeltdør, så tjek alligevel riglerne og grebsløftet først. I de fleste tilfælde er døren bare ikke lukket hele vejen, og dét kan løses på to sekunder.
