Hoveddøren trækker fra tre steder: mellem dørblad og karm, mellem karm og mur, og ved bundstykket. Find kilden først med et stykke papir eller en tændt stage. Træk ved dørbladet løses med hængseljustering, træk ved karmen med fugen, og en ny liste hjælper kun på det første.
Træk ved en hoveddør har tre kilder, og de kræver tre forskellige løsninger. Kilde ét er samlingen mellem dørblad og karm, hvor tætningslisten sidder. Kilde to er fugen mellem karm og murværk, som ligger skjult bag indfældningen. Kilde tre er bundstykket, hvor døren møder gulvet.
De fleste går direkte efter kilde ét, fordi det er den eneste, man kan se. En ny liste koster lidt og tager en halv time, og derfor er det den løsning, hele internettet foreslår. Problemet er, at en liste ikke gør noget ved en fuge bag karmen eller ved et bundstykke, der ikke slutter.
Alderen afgør, hvilken kilde der er mest sandsynlig. På en dør, der har siddet i tyve år eller mere, er listen oftest slået hård og har mistet sin fjedring. På en dør fra de senere år sidder listen stadig fint, og trækket skyldes næsten altid, at dørbladet ikke presser fast nok mod den.
Undertryk i huset er den fjerde forklaring, og den overses. En emhætte på fuldt blus, en tørretumbler uden kondens eller et ventilationsanlæg i ubalance suger luft ud af boligen. Den luft skal erstattes, og den kommer ind, hvor modstanden er mindst. Er det ved hoveddøren, mærkes det som træk, selvom døren er helt tæt.
Papirtesten er den vigtigste, og den tager et minut. Læg et almindeligt ark i dørsprækken, luk døren helt og træk arket lige ud. Sidder det fast, så listen giver modstand, slutter døren tæt netop dér. Glider det frit ud, mangler der an-tryk på det sted.
Gentag i alle fem punkter, og du har et kort over døren. Sidder papiret fast foroden og glider frit forneden, hænger dørbladet. Glider det frit hele vejen rundt, er listen slidt eller an-trykket skruet for løst. Sidder det fast overalt, men det trækker alligevel, så er kilden ikke dørbladet, og så skal du videre til karmen og bundstykket.
Stagetesten tager resten. Vinden skal helst gå lidt udenfor, mens du gør det, for stille vejr viser ingenting. Før flammen langsomt langs samlingen, og hold øje med, hvornår den lægger sig ned. Før den derefter langs karmens yderkant, dér hvor karmen møder murværket, og så ved du, om utætheden sidder i døren eller rundt om den.
Stram an-trykket på hængslerne, før du rører listen. An-tryk er den justering, der presser dørbladet fastere ind mod tætningen, og den sidder som en skrue på selve hængslet, ofte skjult under en dækkappe. En kvart omgang ad gangen, og så papirtesten igen.
Justeringen virker kun, hvis dørbladet ellers står rigtigt. Glider papiret frit forneden i låsesiden og sidder fast foroven, hænger døren, fordi skruerne i hængslerne har givet sig under vægten. Efterspænd dem først, og juster derefter højden, så lysningen bliver lige bred hele vejen rundt.
Skal listen skiftes, så tag et stykke af den gamle med i butikken. Profilen skal passe i noten, og der findes mange, der ligner hinanden. En liste, der er for kraftig, holder døren fra at lukke. En, der er for spinkel, rører ikke dørbladet.
Træk i karmens yderkant betyder, at fugen bag indfældningen ikke slutter. Hulrummet mellem karm og murværk skal være fyldt med isolering og lukket af en fuge, og på ældre montager er det ofte hverken eller. En tætningsliste på døren gør ingenting ved det.
Tag indfældningslisten af indvendigt og kig. Er hulrummet tomt, eller sidder der gammel mineraluld, der har sat sig, skal det fyldes op og lukkes igen. Arbejdet er ikke svært, men det kræver, at du kan komme til hele vejen rundt, og det kan du sjældent uden at tage listeværket af.
Udvendigt er det fugen mellem karm og mur, der skal holde vand og vind ude. Er den revnet eller slap, skal den skæres ud og laves om. En ny fuge oven på en gammel holder ikke, fordi den nye kun hæfter på den gamle.
Listen er svaret, når papirtesten glider frit hele vejen rundt, og dørbladet ellers står lige i karmen. Det er det typiske billede på en dør, der har mange år bag sig, hvor gummiet er blevet hårdt og ikke fjedrer tilbage, når du trykker på det.
Prøv fjedertesten, før du beslutter dig. Tryk listen ind med en fingernegl og slip. Rejser den sig igen, virker den, og så er det an-trykket, der mangler. Bliver fordybningen stående, er listen færdig.
På en dør uden not til liste, altså en ældre dør hvor der aldrig har siddet nogen, er en selvklæbende liste på karmens fals den rigtige løsning. Den skal sidde på karmen, ikke på dørbladet, og i hængselsiden skal den sidde dér, hvor hængslerne er monteret. Vi fører tætningslister og beslåg til vores egne døre.
Justering og nye lister holder en dør gående i mange år, men de kan ikke rette op på en dør, der har mistet sin form. Skift døren, når bundstykket eller karmen føles blød, når døren binder og skal løftes for at lukke, eller når der samler sig dug mellem glaslagene. Skal den skiftes, får du en ny facadedør eller platedøre efter dine mål.
Stop også, hvis døren er skæv i sig selv. Et dørblad, der har slået sig, har ulige lysning i to modsatte hjørner samtidig, og det kan ingen hængseljustering rette. Du kan presse det ene hjørne tæt ved at skrue an-trykket i bund, men så åbner det modsatte sig.
Er døren stadig under garanti, så lad være med at skrue. En dør, der ikke slutter tæt inden for garantiperioden, er en reklamationssag, og egne justeringer kan komplicere den. Ring i stedet, eller få den set efter af en montør.
Samme råd gælder, hvis døren sidder i en ejerforening eller et lejemål. Facaden er som regel fællesskabets, ikke din, og en udskiftning skal godkendes, før den bestilles.
FAQ
Hvorfor trækker det ved hoveddøren?
›
Hvordan tester jeg, om hoveddøren er tæt?
›
Kan jeg selv justere an-trykket på hoveddøren?
›
Skal tætningslisten sidde på døren eller på karmen?
›
Hvorfor trækker min hoveddør, selvom listen er ny?
›
Kan træk ved hoveddøren skyldes ventilationen?
›
