
Når man træder ind ad hoveddøren, møder man en dejlig lys entre, facadedøren er med to store glasfelter og et sideparti med glas. Det gør at gangen bliver fyldt med naturligt lys, og man undgår nysgerrige blikke, ved valget af råglas i stedet for klar glas.


Helt typisk for en 60’er villa er der store vinduespartier i stuen. Vinduerne giver dejligt meget lys og luft og bringer haven helt ind i stuen. Vinduesvæggen fungerer næsten som et maleri, som skrifter efter årstiderne.
Fra stuen er der direkte udgang til terrassen og haven igennem terrassedøren.

I spiseafdelingen er der et dejligt lys men også rig mulighed for at kigge ud og nyde haven, imens aftensmaden bliver indtaget, eller der bliver lavet lektier ved bordet.

Endnu en fordel ved en villa fra 60’erne er at haven er etableret, og træer og buske har vokset sig store og flotte i mange år.
Sikke en oase at sidde og nyde eftermiddagskaffen en lun sommerdag eller grille hele sommeren.
