Det ældre hus med de flotte gule mursten er blevet skinnet op både ude og inde, Camilla har valgt at alle vinduer og døre er sorte udvendigt og hvide indvendigt. Den sorte farve står virkelig flot til de gamle mursten og skaber en fantastisk kontrast, og med sort udhæng giver det virkelig huset et flot førstehånds indtryk. Den hvide farve indvendigt gør at rummene virker lyse og indbydende og karmene går i et med væggene.
Huset er bygget ind i terrænet og det skaber en spændende opbygning hvor nogle rum ligger højt mens andre ligger lavt. Det er i de rum, der ligger lavt vigtigt at få lys ind, for at de ikke virker mørke. Derfor har Camilla valgt en facadedør med store glasfelter og et sideparti, som giver en masse lys ind i gangen.
Se vores store udvalg af facadedøre og find din nye dør her