Hvorfor oplever man problemer med fugt på nye vinduer?
Du kan godt risikere, at du kommer til at opleve mere dug, hvis du udskifter vinduerne i din bolig. Årsagen til den øgede mængde kondens er nemlig, at vinduerne er blevet tættere, og dette stiller højere krav til din udluftning af huset.
Hvis du har udskiftet dine vinduer, og du oplever øgede mængder dug, er det vigtigt at du finder en løsning på problemet. Dine gamle vinduer var med stor sandsynlighed utætte, hvilket løbende gav udluftning, men nu mangler du denne udluftning på grund af dine nye vinduer.
Det er generelt en god idé, hvis du lufter grundigt ud 2-3 gange om dagen. Dette kan dog undgås, hvis du har et ventilationsanlæg, som kan varetage udluftningen for dig. Det kan desuden også være en god idé, hvis du åbner ventilationsspalterne i vinduerne og lader dem stå åbne for at få en smule løbende udluftning.
Gamle vinduer kan være effektive til at fjerne dug på grund af deres naturlige utæthed, som skaber øget udluftning. Dette betyder dog på ingen måde, at gamle vinduer er mere hensigtsmæssige end nye. Det kan tydeligt ses på din varmeregning, hvis du har utætte vinduer, hvilket hurtigt kan blive dyrt. Nye vinduer isolerer bedre, og her kan du selv styre udluftningen efter behov.