Vinduestyper beskrives på to måder, og de blandes ofte sammen. Åbningsfunktionen er mekanikken: topstyret, sidehængt, tophængt, dreje-kip, vendevindue eller fastkarm. Formatet er opdelingen i facaden: dannebrog, palæ, Frederiksberg, bondehus eller sprosser. Du vælger de to hver for sig, og de fleste formater fås med flere åbningsfunktioner.
De seks første punkter er åbningsfunktioner. De tre sidste er formater. Forskellen er ikke kosmetisk, og den er grunden til, at de fleste oversigter over vinduestyper er svære at bruge.
Åbningsfunktionen er mekanikken, formatet er opdelingen. Åbningsfunktionen bestemmer, hvordan rammen bevæger sig, når du åbner vinduet, og dermed hvordan du lufter ud og pudser. Formatet bestemmer, hvordan vinduet deler facaden op, og dermed hvordan huset ser ud udefra.
De to lister blandes sammen næsten overalt. Du finder oversigter, hvor dannebrogsvindue, bondehusvindue og topstyret vindue står som tre valg på samme liste, som om du skulle vælge ét af dem. Det skal du ikke. Et dannebrogsvindue har også en åbningsfunktion, og et topstyret vindue har også et format.
Rækkefølgen betyder noget i praksis. Åbningsfunktionen kan du ikke lave om på efter montering, og den afgør, om du kan pudse ydersiden indefra, og om rammen fylder i rummet. Formatet ændrer du udtrykket på med sprosser, opdeling og farve, uden at mekanikken følger med.
Når du sammensætter et vindue hos os, vælger du de to hver for sig: først typen, derefter opdelingen, materialet og glasset.
Fire par forveksles igen og igen, fordi de ser ens ud udefra og åbner til samme side. Forskellen sidder i beslåget, og den afgør, hvad du kan med vinduet, når det først hænger i murhullet.
Beslåget er forskellen. Et topstyret vindue sidder i glidebeslåg, så rammen glider ned ovenfra, når du åbner, og en skrue på beslåget spænder eller løsner friktionen trinløst. Rammen bliver derfor stående præcis dér, hvor du slipper den.
Et tophængt vindue sidder i hængsler, der er fræset ned i karmens øverste hjørner, og holdes åbent af en udskyderstang forneden med faste huller. Vinduet står altså i de stillinger, stangen giver, og ikke i en vilkårlig stilling.
Forskellen betyder noget dér, hvor du lufter ud hver dag. Topstyret vælges i opholdsrum, hvor vinduet skal kunne stå halvt åbent i en time. Tophængt vælges i kælder, bryggers og på badeværelset, hvor der skal luftes ud, men ikke dagligt, og hvor to faste stillinger rækker.
Hængslets placering afgør åbningsmålet. Et sidehængt vindue er hængslet i siden, så hele rammen svinger fri af murhullet, og det giver det største frie åbningsmål af alle typerne. Et topstyret vindue dækker selv en del af åbningen, når rammen er gledet ned.
Prisen for det store åbningsmål er vinden. Den sidehængte ramme hænger ud i blæsten som et sejl, og stormkrogen er det eneste, der holder den. Den topstyrede ramme ligger tættere på facaden og presses ind mod karmen af vinden i stedet for væk fra den.
Vælg sidehængt, hvor noget stort skal ind eller ud, og hvor facaden kalder på det klassiske udtryk. Vælg topstyret, hvor vinduet ofte står åbent uden opsyn.
Begge typer lader dig pudse ydersiden indefra, og det er grunden til, at de forveksles. Et dreje-kip-vindue vipper indad i toppen til udluftning og drejer rundt om en lodret akse til rengøring. Begge dele styres med det samme greb.
Et vendevindue har vendebeslåg og drejer 180 grader om en vandret akse midt i rammen, så yderglasset kommer helt ind i rummet. En sikring holder rammen i starten af åbningen, og en anden holder den, når vinduet er vendt, så det ikke smækker i.
Valget følger bygningstypen. Dreje-kip er det almindelige valg i parcelhuse fra første sal og opefter. Vendevinduer bruges især i etageejendomme, hvor der slet ikke er adgang til ydersiden.
Et fastkarmsvindue kan ikke åbnes. Glasset sidder fast i karmen uden ramme og hængsler, hvilket giver en større glasflade i samme murhul. Rummet skal derfor have et andet vindue, der kan åbnes.
En kombination af fastkarm og topstyret løser det i ét element. Den ene del står fast, og den anden kan åbnes, så du får både den store glasflade og en åbning uden at bruge to murhuller. Løsningen hører til i stuer og udestuer, hvor glaspartiet er bredt.
Dannebrogsvinduet er delt af en lodret post og en vandret sprosse, så der står et kors i vinduet. Formatet er det klassiske danske, og det passer til huse fra før 1950, hvor et udelt vindue let kommer til at skille sig ud i facaden.
Palævinduet er bygget op som dannebrogsvinduet, men felterne er delt yderligere op med småsprosser. Formatet hører til byhuse og herskabslejligheder og giver en finere, mere opdelt facade end dannebrogsvinduet alene.
Frederiksbergvinduet er et trefags dannebrogsvindue, hvor det midterste fag kun har ét felt. Formatet er lokalt og findes næsten kun i Københavnsområdet.
Bondehusvinduet er sidehængt og har sprosser i hver ramme. Formatet hører til landejendomme og ældre husmandssteder, og sprosserne kan være både vandrette og lodrette.
Vinduer med sprosser er en kategori for sig, fordi sprosserne kan lægges på næsten alle formater. Antallet af ruder og retningen på sprosserne er det, der afgør udtrykket, ikke formatets navn.
New Yorker-vinduet har sorte, smalle sprosser i et stramt gitter og henter udtrykket fra industribygninger. Formatet er det eneste moderne i rækken og bruges til tilbygninger, orangerier og gennemgange mod haven.
Skråvinduer følger tagets hældning og sidder i gavle og på førstesalen, hvor loftet skråner. Vinklen er et mål på linje med bredden og højden, så mål vinklen op sammen med resten, når du bestiller.
Runde og buede vinduer sidder typisk som overlys over en dør eller som et enkelt element i en gavl. Formen produceres efter dine mål, og den er svær at finde som standardvare.
Ovenlysvinduer sidder i tagfladen og giver dagslys ind ovenfra. Lys ovenfra fordeler sig jævnere i rummet end lys fra siden, og derfor er ovenlys løsningen i rum med skråvægge og i mørke gangarealer uden facade nok til et almindeligt vindue.
Udestueelementer er høje partier, der går fra gulv til loft, med fast glas og en oplukkelig ramme efter behov. Elementerne bruges til udestuer og orangerier, hvor glasfladen skal være større end et almindeligt vindue tillader.
Staldvinduer er små vinduer til udhuse, garager og staldbygninger.
Placeringen afgør oftere end smagen, hvilken åbningsfunktion der er den rigtige. Tre spørgsmål klarer de fleste rum: kan du nå ydersiden udefra, skal der luftes ud dagligt, og fylder rammen i vejen, når den står åben.
I stuen og i værelser i stueplan er topstyret standardvalget. Rammen fylder ikke indvendigt, og du kan nå ydersiden fra haven, når den skal pudses.
Fra første sal og opefter skifter svaret til dreje-kip eller vendevindue. Begge typer lader dig vende glasset ind i rummet, og du slipper for stigen.
I kælderen og på badeværelset passer tophængte vinduer, fordi der skal kunne luftes ud, men ikke hver dag. Over en køkkenbordplade gælder det samme, hvor du ellers skal strække dig ind over bordet for at nå et greb.
I gangarealer og på trappeafsatser, hvor der ikke er behov for udluftning, giver fastkarm mere glas for samme murhul. Rummet ved siden af skal så kunne luftes ud.
Tag de to akser i rækkefølge. Vælg åbningsfunktionen ud fra placeringen, og vælg derefter formatet ud fra husets alder og facade. Materialet og glasset er et tredje valg, der er uafhængigt af de to første.
Er du i tvivl om formatet, så gå en tur rundt om huset og kig på nabohusene fra samme periode. Facaden fortæller som regel selv, hvilken opdeling der hører til. Har du styr på både akse og format, kan du sammensætte dit vindue med materiale, glas og mål.
