Kort om patriciervillaen
De imponerende patriciervillaer blev bygget i perioden 1860-1930. De blev bygget til det bedre borgerskab, og dette var også noget, deres byggestil forsøgte at afspejle. Derfor er de store, ekstravagante og fremstillet af den tids bedste materialer. De har typisk flere etager, en hvid facade, og symmetrisk placerede vinduer.
Men selv de bedste materialer kan ikke altid hamle op med tidens tand. Har du en villa med ældre vinduer, kan du nemlig risikere, at de ikke isolerer tilstrækkeligt. Både fordi de med tiden er blevet slidt, men også fordi de oftest vil være monteret med 2-lags vinduer, hvis ikke de er skiftet indenfor de sidste 10 år. Derfor kan det være en god idé at udskifte dem med nye energivinduer. På den måde kan du også reducere varmeregningen, og spare penge i sidste ende.