Sådan vælger du dit gavlvindue
Når du skal vælge dine gavlvinduer, er det en god ide at overveje hvilken stil, du går efter, samt hvor meget plads du har på selve gavlen. Skal du eksempelvis bruge store vinduespartier eller blot et enkelt, mindre vindue?
På samme måde kan du spørge dig selv, om du foretrækker trekantede eller firkantede vinduer. Nogle gange kan du endda kombinere de to, hvor det firkantede er i midten og derfra omringet af skrå og trekantede vinduer. Det er helt op til dig, hvad du foretrækker til lige præcis din bolig.
Udover størrelse og form kan du også overveje, om du skal bruge fastkarmsvinduer, som ikke kan åbnes, eller vinduer der skal bruges til primær udluftning. Også her kan du med fordel se på, om de to typer skal kombineres. Du har måske brug for, at du kan åbne vinduet i midten men derimod ikke de omkringliggende vinduer. Igen afhænger valget af dig og dine boligønsker og - behov.